Kvinde, 37 år – I behandling for anoreksi, ortoreksi og bulimi:
Da jeg begyndte mit terapiforløb hos Susanne, havde jeg lidt af anoreksi, ortoreksi og bulimi i over 25 år og havde prøvet at gå i terapi andre steder af flere omgange, men desværre aldrig med stor succes. MEN der kom i den grad gang i min udvikling imod et bedre og lykkeligere liv uden min spiseforstyrrelse, med hjælp fra hende og jeg er evigt taknemlig. Susanne har en varme og ægthed jeg læner mig ind i og sammen har vi et fortroligt rum, hvor jeg virkelig rykker mig. For Susanne har den sjældne, men meget vigtige gave, at hun så fint fornemmer hvor meget hun kan “presse” mig. Det er en hårfin balance at mestre; for presser hun for meget bakker jeg baglæns, men går der for meget snak iden, rykker jeg intet. Jeg vil anbefale Susanne til ALLE; hun er ærlig, kærlig, lyttende, konstruktiv og dybt professionel!
Efter 3 måneder blev vi enige om, at behandlingen skulle fortsætte som parterapi:
Vi havde brug for hjælp til at finde ud, hvordan vi kunne danne fælles front imod en altoverskyggende og mangeårige spiseforstyrrelse. En sygdom der efterhånden kontrollerede og dominerede ALT i vores liv og havde fået os til at give op og snart kun kunne se skilsmisse som løsning, idet vi havde prøvet alt – Allerede efter nogle måneder rykkede jeg mig vildt og efter yderligere lidt tid, kunne min mand faktisk græde af glæde, når han så hvordan jeg begyndte at leve igen og blive den kvinde han forelskede sig i. Vi havde ALDRIG klaret den uden Susannes fantastiske evne til at styre samtalerne mellem os, så de ikke blev til ukonstruktive desperate skænderier. Vi blev en stærk trio, der sammen bekæmpede spiseforstyrrelsen i en proces, hvor alle kunne følge med og alle blev hørt og forstået. Susanne er et virkelig kærligt menneske, der vækker tillid, men hun er også skarp på realiteterne og kræver man tager sin terapi seriøst og handler mere, fremfor blot at tale om det.
Forløbet omkring min spiseforstyrrelse har fra start til slut været i tæt samarbejde med Susanne og min behandling har rykket bjerge for mig. Vigtigst af alt er jeg nået et sted, hvor jeg føler, at mit sind er blevet befriet fra et ekstremt tankemylder om mad, som jeg først er blevet opmærksom på omfanget af, efter at jeg er sluppet af med det.
Jeg kan nu kun anbefale at tage spiseforstyrrelser seriøst og være på den sikre side, hvis man er i tvivl. At erkende min spiseforstyrrelse, samt at modtage hjælp og behandling for den har ændret mit liv på utrolig mange områder, allesammen i en positiv retning.
Mand, 24 år i behandling for BED.
Jeg startede i terapi for at for styr på mit forhold til mad, ikke at overspise og ikke at bruge mad til at gemme mig væk. Det jeg har endt med at få ud af terapi er meget mere end det. Jeg er blevet bevidst om, hvornår jeg rammes af et behov for at overspise og hvorfor. Det har gjort, at jeg har nemmere ved ikke at gøre det og har faktisk ikke den samme lyst eller behov for det.
Jeg har fået mere overskud, efter at mine tanker ikke konstant omhandler mad – Hvilken mad jeg ”burde” spise og ikke spise, hvor meget mad og hvornår. Kan jeg tillade mig det osv. Nu har jeg fået ro omkring mit forhold til mad og disse tanker fylder ikke så meget mere.
At jeg har været i stand til at gøre dette for mig selv, har gjort at jeg har fundet en ny tro på mig selv og hvad jeg er i stand til. I stedet for altid at holde mig tilbage og tro at jeg ikke kan, så har denne proces åbnet mine øjne for, hvor stærk jeg egentlig er, og hvor meget viljestyrke jeg har i mig.
Kvinde, 31 år – i behandling for BED.
Netop dét, som jeg havde brug for, er det, Susanne er specialiseret i, og det var derfor, jeg valgte at gå i terapi hos hende. Hun tog mig seriøs fra første samtale og stillede også krav til mig. Det var helt klart noget, der tiltalte mig
Kvinde, 19 år – har gået i terapi for ortorexi og overspisning.
Jeg har haft bulimi i over 10 år, og til sidst var det blevet en daglig rutine at fremprovokere opkastning. Mad var blevet det eneste fokus i hverdagen. Jeg stoppede med at kaste op den dag, hvor jeg startede i terapi hos Susanne, og jeg har ikke kastet op siden
Kvinde, 28 år – har gået i terapi for bulimi.
Når man har en spiseforstyrrelse er hovedet en motorvej af selvdestruktive tanker, men jeg har endelig fået hjælpen til at skabe koblinger i mit liv, som har givet mig en forståelse af dette indre kaos og tankespind.
Kvinde, 27 år – har gået i terapi hos mig for anorexi.
Jeg har helt klart fået et bedre socialt liv. Før sagde jeg ofte nej, og jeg isolerede mig selv, men jeg har lært, hvor vigtigt det er at sige ja til ens veninder og familie. Det har gjort, at jeg har fået det bedre.
Kvinde, 24 år – har gået i terapi hos mig for bulimi.
Da vores datter på 16 år blev ramt af en spiseforstyrrelse – stod vi magtesløse og uden mulig hjælp fra det offentlige. Vi søgte derfor andre løsninger og kom i kontakt med Susanne – vi kunne med det samme mærke en helt speciel kemi i dialogen med Susanne.
Igennem individuelle samtaler med vores datter, og samtaler med vores deltagelse, har Susanne skabt en tillid og fortrolighed med os alle tre – der har været altafgørende for behandlingen af spiseforstyrrelsen.
Igennem samtalerne skaber Susanne ejerskab hos vores datter – et ejerskab der har flyttet vores datter og gjort hende i stand til at tage kampen op i mod spiseforstyrrelsen.
Susannes empatiske evner er uden sidestykke.
Mor & far til pige på 16 år i behandling for Anorexi.
Det tog et halvt liv før jeg opsøgte hjælp. Den hjælp har jeg fået ubetinget, professionelt, rummeligt og passioneret hos Susanne. Det har hele vejen igennem været trygt at være følsom og alt er blevet mødt med den kærligste forståelse, som gang på gang har både overrasket mig og samtidig givet mig indtryk af, at den tid, man betaler for, er tilpasset efter mit behov med enorm præcision. Det tog mig ikke engang et halvt år, før jeg mere eller mindre var i stand til at hjælpe mig selv.
Kvinde, 20 år – i behandling for Bulimi.
Jeg føler, at jeg har spildt rigtig meget tid på at være ked af det og ikke have det godt med mig selv. Jeg var så altopslugt omkring mad i alle vågne timer, og det er jeg slet ikke mere. Ved at gå i terapi hos Susanne har jeg fået en normal hverdag igen. Jeg har fået min livsglæde tilbage
Kvinde, 25 år – har gået i terapi for tvangspræget overspisning.
Alt, hvad jeg siger, tager hun seriøst – der er ikke noget tabubelagt eller noget, der er forkert. Hun er god til at give mig andre perspektiver og vinkler på de problemer, jeg står med i hverdagen
Kvinde, 20 år – har gået i terapi for bulimi
Jeg har været igennem mange andre forløb – uden nogen effekt, men efter blot tre måneder i terapi hos Susanne, har jeg åbnet mig mere op og føler, at vi klinger rigtig godt sammen.
Kvinde, 26 år – har gået i terapi hos mig for bulimi og anoreksi.
Hos Sanne bliver jeg først og fremmest taget alvorligt. Hun har en evne til at skabe et trygt rum, hvor jeg kan dele alt – her føler jeg mig aldrig dømt. Jeg fået det, jeg manglede i min tidligere behandling – nemlig redskaber til handling. I slutningen af hver session snakker vi om, hvad jeg kan øve mig på til næste gang, hvilket giver et fokus og noget konkret at handle på.
Kvinde, 27 år – har gået i terapi hos mig i overspisning og bulimi.
Før jeg startede i terapi hos Susanne, jeg følte, at jeg kun havde dårlige dage. Nu føler jeg, at jeg har flere gode dage end dårlige. Hun har hjulpet mig med, hvordan jeg skal håndtere dårlige og negative tanker.
Kvinde, 17 år – har gået i terapi hos mig for bulimi og anoreksi.