“Du kan få et liv uden opkast og opslidende tanker om mad” Kh Susanne

Bulimi

Hvis du lider af bulimi, svinger du imellem overspisninger og sultekure evt. med selvprovokerede opkastninger, overdrevet motion og indtagelse af slankepiller. Har du bulimi, er du overdrevet optaget af at ville tabe dig og være tynd – men du har en normal vægt.

Bulimi er karakteriseret ved, at man indtager store mængder af mad – og særligt usund mad – for efterfølgende bevidst at fremkalde

 opkastning, indtage slankepiller eller afføringsmidler for at komme af med maden, før ens krop når at optage næring. Denne handling skyldes frygt for at tage på i vægt

Hvis du lider af bulimi har du et forstyrret og kontrolpræget forhold til mad. Du har også et stort fokus på dit udseende og din vægt, hvilket ofte medfører en forstyrret opfattelse af din egen krop. Hvis du lider af bulimi, har du ofte spiseanfald med store mængder af mad.

p

Mellem 1,7 % – 2,5 % af kvinder
lider af bulimi

Bulimi er karakteriseret ved

 

  • Jeg har et kontrolpræget forhold til mad på grund af frygt for at tage på i vægt.
  • Jeg oplever ofte spiseanfald, hvor jeg indtager store mængder mad.
  • Efter et spiseanfald med store mængder mad vil jeg bevidst fremkalde opkastning eller på anden måde komme af med maden.
  • På grund af opkastninger oplever jeg ofte sure opstød og har måske syreskader på tænderne eller i spiserøret.

Behandlingsforløb for bulimi

Fase 1 - Adfærdsregulering

Vi har samtaler hver uge med fokus på adfærdsregulering. Du får redskaber til, hvordan du håndterer hverdagen og din uro.

I denne fase sker der hurtigt nogle adfærdsændringer i forbindelse med din bulimi, og du vil hurtigt opleve forandringer i forhold til din tidligere adfærd. Du får præsenteret strategier til at håndtere de dilemmaer, som du hidtil har kanaliseret over i spiseforstyrrelsen.

Fase 2 - Stabilisering

Vi har samtaler hver 14. dag. Denne fase giver anledning til at arbejde med idealer om udseende og selvbillede. Mange oplever denne fase meget turbulent, hvilket teoretisk kaldes storming.
Vi arbejder dybere med de bagvedliggende faktorer og mønstre for spiseforstyrrelsen.

De fysiske symptomer, såsom fremprovokeret opkast, er kommet mere under kontrol, hvorfor fokus er på at arbejde med selvværd og gode vaner.

Denne fase er derfor en stabiliseringsfase, hvor det bliver lettere for dig at følge de nye strategier i din hverdag.

Fase 3 - Genopfriskning

Vi har samtaler hver 4. uge med fokus på genopfriskning af strategier. Du vil her opleve en følelse af at få reloadet og få mere opmærksomhed på det, du har lært i forløbet.

Fase 4 - Udfasning og tilpasning

Denne fase handler om udfasning. Vi bliver sammen klogere på, hvad der fungerer for dig, og hvad der eventuelt skal justeres i forhold til din situation.